Kreativ freelancer med god forretningsforståelse, og flair for marketing.

Jeg lytter til jeres værdier og visioner og omsætter dem til stærke visuelle løsninger.
I skal imponere, men I (og jeres kunder) skal også kunne genkende jer selv i alt det nye.
Så virker det bedst.

Fælles for alle typer opgaver er evnen til at synliggøre og kunne udtrykke den bærende idé på alle platforme og medietyper, så der skabes en gennemgående sammenhæng, kontinuitet og styring af budskabet. 

I skal have jeres stil – ikke min!
Det opnås, når designeren sætter sig ind i kundens behov og tilfører de ekstra elementer,
der skal til for at løfte det færdige resultat.

Stort netværk, hvis I vil have mere end design og kreativt indspark
Hvis jeres opgave kræver ekstra kompetencer – f.eks. tekst, foto, programmering – kan Nygaard/Sørensen trække på eksterne samarbejdspartnere med stor bureauerfaring.

 


Referencer/udtalelser:

Et meget kompetent forløb med udvikling af logo og identitet til vores forretninger. Jeg vil til hver en tid anbefale samarbejdet med Nygaard/Sørensen til andre.
Dygtig, grundig og kreativ proces sammen med Claus – og ikke mindst er han flink og behagelig at arbejde sammen med.
— Jesper Koch, Gastronom & Innovationskonsulent, restaurant indehaver og kok af Guds Nåde.
Claus har en fantastisk evne til at sætte sig ind i vores brand og udføre designs, som passer direkte ind i vores eksisterende koncept. Han forstår meget hurtigt, hvad opgaven går ud på og løser den altid til vores tilfredshed – og gerne tilført lidt nyt. Han er fleksibel, serviceminded og overholder altid deadlines
— Susanne Harboe Kristensen, tidl. Retail Director hos BoConcept Danmark A/S, Indehaver af Illums Bolighus Århus A/S og nu Direktør hos Paustian Aarhus.
Det er en fornøjelse at arbejde sammen med Claus. Med sit altid vindende væsen og evnen til at levere varen i rette tid, er han en god og stabil samarbejdspartner og har været det i flere år. Selv med pressede deadlines og i tilspidsede situationer, rammer han tone og stil og byder ind med kreativt og konstruktivt input. I det hele taget leverer Claus en masse alsidige løsninger, når vi har brug for det. Det er vigtigt for os at have sikkerhed i samarbejdet med vores leverandører, og det lever Claus fuldt ud op til.
— Kamilla Skøtt, International Brand Manager hos VELFAC
Claus har været en stor hjælp og sparringspartner i forbindelse med Game Adventures profil og ansigt udadtil. Claus har altid relevante input til at få det bedste ud af vores kommunikation og målgruppe. Især fordi vores målgruppe er lille og eksklusiv - og kræver de helt rette signaler. Han er idérig, kvalitetsbevidst og har en altafgørende forretningsforståelse
— Steffen Toft, Indehaver af Game Adventures
Claus er en meget pligtopfyldende og loyal medarbejder, som er fyldt med energi og humor. Han har altid haft et godt samarbejde med sine kolleger – og er med sine menneskelige og faglige kvaliteter yderst vellidt
— Lars Eskildsen, Tidligere Bureauchef hos Brandpunkt A/S.
Hos ToftJessen har vi brugt Claus Sørensen som vores primære grafiske designer siden 2008. Han har været ide-skaberen bag alt vores grafiske materiale, herunder hjemmeside, visualisering af vores brand og day2day annoncer og print. Claus er super kreativ, kompetent samt ihærdig og så er han altid let at komme i kontakt med når det haster. Han arbejder målrettet og effektivt og han har løst alle vores grafiske udfordringer til U.G.
— Lars Boel Jessen, Indehaver af ToftJessen
Claus er kritisk, punktlig, struktureret, loyal og humoristisk og har været os en stor gevinst i den tid, vi har arbejdet sammen. Kollegaer og samarbejdspartnere har nemt ved at arbejde sammen med Claus. Han er en afholdt person, som mange tør betro sig til
— Jette Posch, tidl. arbejdsgiver og Direktør, Elite Gaming
NYGAARD/SØRENSEN tegnede lynhurtigt nogle indledende forslag til vores logo – og de levede allesammen op til forventningerne, så det var svært at vælge. RE-ZIPs visuelle identitet er i dag basseret på meget at det arbejde, der dengang blev gjort i forbindelse med udvikling af det nye logo. De bedste anbefalinger herfra.
— Bo Bach Boddum, RE-ZIP
Jeg har haft fornøjelsen af at samarbejde med Claus Sørensen fra NYGAARD/SØRENSEN i mere end tre år under min tid hos Illums Bolighus, Aarhus. Listen af gode ting, man kan sige om både Claus som person og samarbejdspartner er ret lang, men for at nævne nogle få så er NYGAARD*SØRENSEN en samarbejdspartner og ikke en leverandør, forstået på den måde, at du kan forvente et langvarigt samarbejde, der er ærligt, løsningsorienteret og kompetent. Claus Sørensen overholder altid deadlines, har forståelse for kundens behov og ønsker, men evner samtidig at bidrage med egen faglighed og rådgivning.
— Anne Katrine Okholm Skole. Tidligere marketing- og kommunikationschef i Illums Bolighus, Aarhus